Lige syd for Thyborøn, på Harborøre Tange, ligger 2 stor lagunesøer. Thyborøn Fjord og Harboøre Fjord. Thyborøn Fjord er den nordligste af søerne, og er forbundet med Nissum Bredning i Limfjorden.
Her sikrer en automatisk sluse for udskiftning og styring af vandet og vandstanden i de 2 lavvandede lagunesøer.
Søerne er skjult fra vejen af, hvor du næsten ikke bemærker søerne, da et højt dige skærmer ved siden af vejen til Thyborøn. På toppen af diget ligger jernbanen, og fra VLTJ kan du få en fin udsigt ud området.
Området er på omkring 500 hektar og består foruden af de 2 brakvandslaguner af enge. Knopper Enge er engstykket mellem de 2 søer.
Naturområdet udgør et vigtigt yngleområde for mange fuglearter. Stedet tiltrækker en del rastende trækfugle, især vadefugle og andefugle.
Er du interesseret i fugle, kan du læse mere om fuglearterne i området hos DOF.
https://www.dof.dk/oplev-fuglene/fuglesteder/jylland/harboore-tange