Delfiner er ikke længere et særsyn i Danmark. Flere og flere delfiner søger ind i Limfjorden efter føde. Også ved Thyborøn. Og nu kan du komme tæt på de flotte dyr, på en delfinsafari i Thyborøn Kanal.
Delfiner er bare noget helt specielt. De smukke hvaler er yderst nysgerrige overfor både og mennesker, og er en stor naturoplevelse for alle.
Og nu kan du komme helt tæt på dem, for der er flere og flere delfiner i Danmark. Ved Thyborøn ses de ved Thyborøn Kanal og i Limfjorden.
Oplev delfiner på delfinsafari
JyllandsAkvariet tilbyder nu delfinsafari, hvor man sejler med specialbygget båd ud i Thyborøn Kanal, hvor en lille flok delfiner har slået sig ned. Chancerne for at se dem er gode, hvor de viser sig de fleste dage.
Delfinsafari foregår typisk hen på dagen og aftenen, hvor chancen for at se delfiner i Limfjorden er størst.
Der er ingen garanti for at se delfiner, men her i 2021 ses de på de fleste delfinture. Under alle omstændigheder, får man en dejlig sejltur, krydret med spændende fortællinger om dyrelivet og området.
Kontakt JyllandsAkvariet format høre mere om delfinsafari og tilmelding.