Aktiviteter Aktuelt

10 ideer til din sommerhusferie ved Thyborøn

Har du booket sommerhus, men mangler lidt ideer til hvad I kan lave? Så kig med her. Her har vi samlet 10 gode ideer til sommerhusferien i Thyborøn-området.

Der er masser at give sig til, når man holder ferie i sommerhus ved Thyborøn-området. Men måske vil du gerne have et par tips til, hvad I kan bruge tiden på under ferien. Herunder kan du finde inspiration til aktiviteter i din sommerhusferie.

Tag på stranden

Stranden er oplagt til at bruge masser af tid og energi. Her kan du bade, bygge sandslot eller bare dase og nyde den danske sommer. Eller hvad med at spille bold, kaste frisbee eller flyve med drage, hvis der er lidt vind?

I kan også gå på opdagelse og se om I kan finde spændende sten og muslingeskaller. Måske I også kan være heldige at finde rav. Eller hvad med rokkeæg eller skaller fra blæksprutter.

Udfordr hinanden i minigolf

Minigolf er altid sjovt, og er et spil hvor de fleste kan være med. Både store og små. Så hvad med at udfordre familien til et slag minigolf. Måske med en is på højkant?

Se hvor du kan spille minigolf her.

Tag på fisketur

Området byder på masser af muligheder for fiskeri, og du kan fiske fra både stranden, molerne, høfderne eller i en af områdets Put & Take søer.

Læs mere om lystfiskeri i vores guide.

Fang krabber

Krabbefiskeri er en sjov aktivitet for store og små. Du kan enten bruge krabbefiskestænger eller bygge dine egne med en pind, snor, tøjklemme og en lille hulsten. Krabber spiser alt, så du kan fange dem på bl.a. muslinger (fra dåse) eller et stykke spegepølse.

Du kan fiske krabber ved høfderne, eller tage ind til lystbådehavnen ved Thyborøn.

Tag til tops i et fyrtårn

Har du lyst til en smuk udsigt, kan I tage en tur ned ad kysten til Bovbjerg Fyr. Her kan i tage turen op i toppen og få en fantastisk udsigt ud Iver Vestkysten. I klart vejr kan I se helt til Thyborøn.

Tag på museum

Området byder på flere fine museer, hvor du bl.a. kan blive klogere på Vestkystens historie. Her kan du høre om store søslag og heltemodige redningsaktioner i det vilde Vesterhav. Besøg eksempelvis Sea War Museum i Thyborøn eller Strandingsmuseet St. George.

På Kystcentret kan I lære om vejr, vind og hav, og prøve massevis af aktiviteter der viser naturens kræfter.

Klap en haj

I Thyborøn kan du også besøge Jyllandsakvariet, hvor børnene kan prøve at klappe en haj. Hvis de tør! Her kan I komme helt tæt på fiskene der lever I Vesterhavet, og røre ved både hajer, rokker, krabber og fladfisk.

Tag på togtur med VLTJ

I kan også tage en togtur. Den kendte VLTJ kører Fra Thyborøn til Lemvig (og Vemb) og stopper I de mange sommerhusområder på vejen. Overvej en tur til Lemvig, hvor I kan tage en shoppededag i den hyggelige by ved Limfjorden.

Loppemarked

Har I lyst til at gøre et godt kup eller finde genbrugsguld, kan I besøge et af områdets loppemarkeder. Overvej eks. Tørringhuse Kræmmermarked, som er et stort fast og indendørs loppemarked, hvor du finder alt i genbrug. I hovedferierne er der som regel åbent de fleste dage.

Spot sæler på sælsafari

I kan også tage på sælsafari, når I er i sommerhus ved Thyborøn. Hele vejen op langs kysten, kan I være heldige at spotte sæler der stikker hovedet op af vandet. Det sker også ret tit lystbådehavnen. Vil I være (næsten) helt sikre på at se sæler, kan I tage på en af Jyllandsakvariets ture, hvor I med båd eller traktorvogn, tager ud hvor sælerne holder til.

Comments are closed.