Aktuelt

Sommerferie i Thyborøn

Sommerferie og sommerstemning i ThyborønThyborøn er en fantastisk hyggelig havneby i det nordvestjyske ved Limfjordens munding. Byen emmer af skøn feriestemning, og det kan klart anbefales at holde sommerferie i Thyborøn.

Thyborøn byder på en fantastisk stemning i sommerferien. En super hyggelig by, med masser af gode strand, aktiviteter, seværdigheder, restauranter og oplevelser. Alt hvad der skal til for at få en god sommerferie. Og en sommerferie i Thyborøn, kommer du ikke til at fortryde.

Thyborøn byder på masser af aktiviteter i sommerferien

Sommerferien byder traditionelt på en lang række aktiviteter og muligheder i Thyborøn. Jyllandsakvariet har i sommerferien dagligt aktiviteter for både børn og voksne. Her kan du komme helt tæt på sæler på en sælsafari. Du kan også være med til at finde rav eller østers, eller være med til at fodre hajer og krabber i akvariet.

Kystcentret holder også aktivitetsdage, hvor børnene kan være med til at fodre dyr, lave bolsjer, bygge og affyre raketter eller opleve et krybdyrshow, og måske prøve at holde en slange eller en edderkop.

I starten af August afholdes de årlige fiskedage i Thyborøn, hvor der er byfest på havnen. Her kan du høre live musik, sejle med båd rundt, få smagsprøver på fisk, gøre et godt køb i byens butikker og boder. Der plejer også at være et stort hoppeland med hoppeborge for børn.

Naturoplevelser i sommerferien

Ønsker du at komme lidt tættere på naturen, er der rig mulighed for det i Thyborøn-området. Naturrum Thyborøn er en samling aktiviteter med naturen i højsædet. Her kan du bl.a. tage på nogle af de afmærkede vandreruter, tage i fugleskjul ved lagunesøerne eller få motioneret ungerne på naturlegeplads.

Området byder også på fortræffeligt fiskeri, hvor du i sommerferien kan opleve godt fiskeri efter makrel. Både fra kyst og høfder kan der fiskes.

Du kan også slappe af og nyde kyststrækningerne ved Thyborøn, tage på fossiljagt eller ravjagt, og være heldig (og dygtig) at gøre et godt fund i naturen.

Lej sommerhus ved Thyborøn i sommerferien

Det vestlige Jylland omkring Thyborøn og Harboøre Tange, byder på massevis af hyggelige sommerhuse der kan lejes i din sommerferie. I sommerhusområderne Vejlby, Vrist og Langerhuse, kan du bo tæt på Vesterhavet, men alligevel også kun en kort tur fra Thyborøn. Det hyggelige tog VLTJ kører lige fra områderne og til endestationen i Thyborøn.

Der er også sommerhusudlejning i Thyborøn, hvor du både kan leje et feriehus eller bo på hotel, bed and breakfast eller campere på Thyborøn Camping. Her udlejes der også feriehytter i sommerferien.

Sommer shopping i Thyborøn

Thyborøn er måske ikke jordens shoppingmekka, men har flere hyggelige butikker, hvor du kan gøre et godt køb. Ønsker du mere gågade og shoppingmuligheder, kan du overveje at tage en tur til Lemvig.

Er du til genbrugsguld finder du flere små loppemarkeder og genbrugsbutikker i området. Du kan også besøge det store kræmmermarked i Tørringhuse. Her finder du alt fra genbrug og antik til fiskegrej og outlet. Her kan gøres et godt køb.

Lækre fiskeretter på restauranterne

Det kan anbefales at aflægge et af de lokale spisesteder i Thyborøn et besøg. Her kan du bl.a. få serveret lækre fiskeretter med friskfanget fisk.
De fleste spisesteder ligger centralt placeret på havnen i centrum, tæt på både strand, parkering og øvrige seværdigheder. Det hele kan nås på en kort gåtur.

Comments are closed.